1. juli 1958 overtog Werner Jeppesen »Bogladen« i Holmbladsgade 81.
Boghandlerens søn, Jens V. Jeppesen har scannet faderens dias fra dengang og stillet dem til rådighed.
Werner Jeppesen på åbningsdagen i 1958.
Jens' farmor, Gerda Jeppesen, hjælper til både ved åbningen og i juletravlheden.
Bybud Lennart Rasmussen (herunder) kom senere i lære og blev udlært boghandler.
I 1960 var facaden ændret til den velkendte »Jeppesens Boghandel«
Her har boghandleren i slutningen af 1960erne fotograferet sin søn, Jens, stående foran faderens forretning i pjerrot-kostume.
Vi kender alle Amagerbanen og Øresundsvej Station, som vi passerede på vejen til Helgoland, stranden eller Kilometerbroen.
Læs
Erik V. Pedersens beretning om Øresundsvej stations nedrivning og flytning til Frilandsmuseet.
Grethe Leerbech har scannet - og stået model på dette billede, der viser udsigten til Kløvermarken og Celluld-fabrikken, set fra Holmbladsgade 107 M (nu Tjørnerækken).
... tæt ved det areal der senere blev skolehaver og th. et vue over fiskernes skure med benzinøen i horisonten.
Billederne er fra 1955 og viser Kirsten W. Larsen og hendes far i familiens nyttehave ved Amager Strand nord for Helgoland,...
(Kilde: Kirsten W. Larsen).
Billedet th. er fra 1958-60 og er taget ved Amager Strand tæt ved kolonihaverne og fiskerhytterne der dengang lå mellem Prags Boulevard og Øresundsvej.
Baggrunden er naturligvis Benzinøen.
Det er Tove Jørgensen der nyder sommervarmen og det blanke Øresunds krusninger - og som har scannet og indsendt billedet.
Billedet fra Lergravsparken er fra først i 1930erne og personerne kendes ikke, men de metalbåndsafgrænsede stier og baggundens bygninger er jo kendte.
"Aggerholm" var synonym med "Is-Mejeriet" i hele min barndom, hvor jeg tit var nede at hente brød, smør fra dritlen, mælk og - før det elektriske - en kvart stang is til det køleskab min mor fik sidst i 1940erne. "Få det skrevet" var beskeden og Hr. Aggerholm greb en indsats i et 3lags kartotekssystem med alle kundernes kreditkøb. Fru Aggerholm havde elektrisk rulle i Kælderen og den yngste søn, Jens, kørte af og til varer på forretningens long-john.
Erik Rugaard har doneret billedet af mejeriet og indehaverne - dateret ca 1979.
Lige som der har vist sig stor interesse for skolen og dens liv er der en levende interesse for kvarteret skolen er en del af, såvel nutidigt som kvarterets udvikling fra landbrug til brokvarter.
(Kilde: Erik V. Pedersen).