- Skolehistorie
- Gl. Elevers Aften
- Fritidsskolen
-
Skoledistriktet
- Barndommens Land
- Konfirmander
- Spejder
- Kbh. Garden
- Skole & Trafik
- Lokalområdet
- Kløvermarken
- Prøvestenen
- Sundpark
LPS Ny bruger?
Glemt Logind?
Brug musen til at pege på ord eller billeder, hvor under der kan være gemt uddybende eller forklarende tekst.
Nr. 80 - Søndag den 12. Juni 1904 - 2. Aargang
Skoleforhold
i Sundbyerne
--o--
Beboerne forurettes.
---
Den ny Skolebygning paa Øresundsvejen, eller maaske rettere Tilbygningen til Øresundsvejens Skole, blev taget i Brug noget før Pinse.
Den Ny Bygning med sine røde Murstensflader tager sig godt ud uden at virke afstikkende over for den ældre Bygning, som med sine 11 Aar paa Bagen kun har faaet en Tone, der falder en Kende mere i det mørkerøde.
Det følger af sig selv, at den nye Skole i Indretning og Udstyr fuldt ud staar paa Højde med Nutidens Krav. Ikke paa noget Punkt staar den tilbage for andre af Københavns Kommune i den senere Tid opførte Skoler. Der er lyse og rummelige Klasseværelser, Skolekøkken, Lokaler i Kælderen til fattige Børns Bespisning, Baderum, o.s.v., og der er Centralopvarmning (Caloriferer) overalt. I en særlig Bygning er der Gymnastiksal, ligeledes med Centralopvarmning. Alt Skolemateriel er, som det bør være, og der er intet af væsenlig Betydning at anke over.
For saa vidt er alt saare godt. Men dog er det saare langt fra, at Sundbyernes Skolevæsen har faaet en tilfredsstillende Ændring ved den ny Skoles Oprettelse.
I Kommunens Skoler i Sundbyerne er der tilsammen ca. 3600 Børn. Saa er der en Del private Skoler, hvoraf vel Nêves, Klaumans, Frk. Jacobsens, Frk. Rasmussens og Fru Berthelsens, som nok nu skal nedlægges, hører til de største og bedst kendte. Men desværre er der en Del mindre Skoler.
Alligevel maa en Mængde af de skolepligtige Børn i Sundbyerne henvises til Skolerne paa Christianshavn, særlig til Prinsessegades Skole. Men dette er meget uheldigt. Skolevejen bliver for lang, og særlig paa Grund af den stærke Udvikling af Sporvejstrafikken ikke uden Fare for de mindre Børns Vedkommende. Kristianshavns Børn kan være, og er det vel ogsaa, lige saa gode som Sundbyernes, men Børn er Børn, og det undgaas ikke, at Børnene fra Christianshavn, i Børnene fra Sundbyerne, ser ligesom nogle fremmede, fjentlige Fugle, der skal drilles og forulæmpes ved given Lejlighed, og som ikke formaar at værge for sig, fordi de er i Mindretal.
Der er en anden Ulempe ved Skoleforholdene i Sundbyerne. København har sine Betalingsskoler, Kroneskolerne. Lad nu være at denne Deling i Friskole og Betalingsskole er uheldig. Saa længe der er noget af det, der kaldes honnet Ambition, vil ogsaa være en Mængde Forældre, der meget nødig vil sende deres Børn i Friskolen men foretrækker Betalingsskolen.
Har De Raad til det, sender de Børnene i en eller anden Privatskole, men det har kun de færreste Raad til, og saa maa de sende Børnene i Betalingsskolen paa Christianshavn.
Det er en af Hovedmanglerne ved Sundby Skolevæsen i Øjeblikket, at vi ikke har Kommunal Kroneskole.
Sagen er altsaa i Virkeligheden den, at den nye Skolebygning saa langtfra har afhjulpet Skoletrangen i Sundbyerne, at der endnu haardt trænges til en helt ny og stor Skolebygning. En anden ny Skole vilde faa den heldigste Beliggenhed i Holmbladsgade eller i en dertil stødende Sidegade.
En saadan ny Skole burde være Betalingsskole, Kroneskole, fordi Folk nu en Gang ikke vil undvære Betalingsskolen. Efter de hidtil gjorte Erfaringer, kan man gaa ud fra, at trediedelen af samtlige Børn i Kommuneskolen vilde blive Elever i Betalingsskolen, og der vilde blive Plads i Skolerne til alle Børn, uden at noget Barn fra Sundbyerne behøvede at henvises til Kristianshavns Skoler.
En Ulæmpe ved Pladsmanglen i vore Skoler har vi ikke nævnt, skønt den er af meget alvorlig Natur, men den gaar i første Række ud over Lærerpersonalet og særligt over Skoleinspektionen.
Inpektør Pleth har saaledes samtlige Drengeklasser under sig, ialt 58 Klasser, eller 57 ordinære Klasser og en Hjælpeklasse. Men hvor har han disse Klasser? Spredt som Avner for Vinden paa de forskellige Steder! Han har 28 Klasser i Øresundsvejens Skole, 14 Klasser i Prinsessegades Skole og 1 Klasse foruden Hjælpeklassen i den lille Filial ved Røde Kro!
Men paa samme maade er Pigeklasserne spredt for alle Vinde, og enhver kan jo sige sig selv, at en saadan Tilstand i Længden er uforstaaelig og ligefrem umulig. Der maa ske en Forandring til det bedre snarest muligt, der maa skaffes tilstrækkelig Plads i vore Skoler.
Man havde ikke ventet, at alt straks vilde blive fuldkomment i Sundbyerne efter Indlemmelsen i København, men ingen havde dog ventet at vore Skoleforhold vilde blive forværrede efter Indlemmelsen, og det er de fuldtud blevet.
Københavns Kommune kan ikke undskylde sig med, at den ikke har Raad til at ofre de nødvendige Summer til nye Skoler, thi de nødvendige Skoler skal der under alle Omstændigheder være Raad til.
Det er en stor Forurettelse imod Befolkningen i Sundbyerne og imod børnene i Særdeleshed, at Kommunen endnu ikke har afhjulpet den stigende Trang til nye Skoler og saavidt vides ikke en Gang har gjort Skridt til hurtigst muligt at afhjælpe denne Trang.
Det er en af Hovedmanglerne ved Sundby Skolevæsen i Øjeblikket, at vi ikke har Kommunal Kroneskole.
Sagen er altsaa i Virkeligheden den, at den nye Skolebygning saa langtfra har afhjulpet Skoletrangen i Sundbyerne, at der endnu haardt trænges til en helt ny og stor Skolebygning. En anden ny Skole vilde faa den heldigste Beliggenhed i Holmbladsgade eller i en dertil stødende Sidegade.
En saadan ny Skole burde være Betalingsskole, Kroneskole, fordi Folk nu en Gang ikke vil undvære Betalingsskolen. Efter de hidtil gjorte Erfaringer, kan man gaa ud fra, at trediedelen af samtlige Børn i Kommuneskolen vilde blive Elever i Betalingsskolen, og der vilde blive Plads i Skolerne til alle Børn, uden at noget Barn fra Sundbyerne behøvede at henvises til Kristianshavns Skoler.
En Ulæmpe ved Pladsmanglen i vore Skoler har vi ikke nævnt, skønt den er af meget alvorlig Natur, men den gaar i første Række ud over Lærerpersonalet og særligt over Skoleinspektionen.
Inpektør Pleth har saaledes samtlige Drengeklasser under sig, ialt 58 Klasser, eller 57 ordinære Klasser og en Hjælpeklasse. Men hvor har han disse Klasser? Spredt som Avner for Vinden paa de forskellige Steder! Han har 28 Klasser i Øresundsvejens Skole, 14 Klasser i Prinsessegades Skole og 1 Klasse foruden Hjælpeklassen i den lille Filial ved Røde Kro!
Men paa samme maade er Pigeklasserne spredt for alle Vinde, og enhver kan jo sige sig selv, at en saadan Tilstand i Længden er uforstaaelig og ligefrem umulig. Der maa ske en Forandring til det bedre snarest muligt, der maa skaffes tilstrækkelig Plads i vore Skoler.
Man havde ikke ventet, at alt straks vilde blive fuldkomment i Sundbyerne efter Indlemmelsen i København, men ingen havde dog ventet at vore Skoleforhold vilde blive forværrede efter Indlemmelsen, og det er de fuldtud blevet.
Københavns Kommune kan ikke undskylde sig med, at den ikke har Raad til at ofre de nødvendige Summer til nye Skoler, thi de nødvendige Skoler skal der under alle Omstændigheder være Raad til.
Det er en stor Forurettelse imod Befolkningen i Sundbyerne og imod børnene i Særdeleshed, at Kommunen endnu ikke har afhjulpet den stigende Trang til nye Skoler og saavidt vides ikke en Gang har gjort Skridt til hurtigst muligt at afhjælpe denne Trang.
Nr. 155 - Søndag den 19. November 1905 - 3. Aargang
Sundbyerne.
Frikole og Betalingsskole .
En gennemført Lighed i Skolen kan se tiltalende ud, men Vi ser, at Lighedsprincippet ogsaa her støder paa praktiske Vanskeligheder, som Vi for Tiden ikke kan se bort fra. Klasseforskel er og bliver der nu en Gang i Befolkningen, saa længe de nuværende økonomiske Samfundsforhold er raadende, og man opnaar ikke at gøre Børnene mer eller mindre lige ved at slette det økonomiske Skel i Skolen. Følgen bliver blot, at en Del flere gaar over i Realskolerne og private Skoler, og at en stor Mængde Børn søger Betalingsskolerne udenfor Sundbyerne. Derved paaføres os et stort Tab, idet de saakaldte Kroneskoler i København optager mange af vore Børn af Middelstandsklassen, netop den, der skulde højne Niveauet ved at sende de bedste og flinkeste Elever. Saa længe Kroneskolerne opretholdes i København,
er der ikke Spor af Anledning til ikke at indføre dem ogsaa i Sundbyerne, saa meget mindre som det vil være et Tab, baade af Kræfter og Penge. En Betalingsskole med f.Eks.: 500 Børn giver en aarlig Indtægt paa 6000 Kr. til Kommunens Kasse. For disse Penge kan der gøres meget, ogsaa for Friskolen. Da Undervisningen er ganske den samme, er der ingen Grund til at forbyde Folk en saadan frivillig Selvbeskatning, endnu mindre, naar Pengene ellers gaar andre Steder hen.
Til Trods for den Afstemning, der er foretaget for eller imod Betalingsskolen, findes der et stort Parti, som ønsker Kroneskolen indført her lige som i København. Alle, der vil støtte os heri, bedes underskrive paa den paa Grundejerforeningens Kontor, Amagerbrogade 146, fremlagte Liste snarest muligt, for at faa den mest tilfredsstillende Ordning af vore Skoleforhold.
Til Trods for den Afstemning, der er foretaget for eller imod Betalingsskolen, findes der et stort Parti, som ønsker Kroneskolen indført her lige som i København. Alle, der vil støtte os heri, bedes underskrive paa den paa Grundejerforeningens Kontor, Amagerbrogade 146, fremlagte Liste snarest muligt, for at faa den mest tilfredsstillende Ordning af vore Skoleforhold.
Flere der stemte Ja.
Nr. 81 - Søndag den 19. Juni 1904 - 2. Aargang
Danmarks
Lærerforenings
--o--
3dje Kreds
---
afholdt den 14de Juli Kredsmøde paa Jonstrup Seminarium.
Vi omtaler dette, fordi Øen Amager hører til denne Kreds, og de fleste af Øens Lærere og Lærerinder deltog.
Ved Ankomsten drak man Kaffe i det Frie; derefter samledes man i Forstanderens Have, som elskværdigt var stillet til Disposition. Her holdt Forstanderen, S t i g B r e d s t r u p, et med stor Opmærksomhed hørt Foredrag om St. St. Blicker.
Derefter begyndte en Diskussion om Skolens Tilsyn. Kredsens Formand, Lærer M. P. J e n s e n, Hjortespring, som nu tillige er valgt ind i Hovedbestyrelsen, indledede og ønskede en Udtalelse fra Kredsen om denne Sag, som i Øjeblikket nok kan siges at være brændende. Noget egentlig Resultat kom man dog, trods en for langtrukken Forhandling, ikke til.
Kun en kort Tid levnedes til en Spadseretur i de smukke Omgivelser, hvorefter »Madklokken« kaldte til Bords. Der var dækket i Gymnastik-
salen for de ca. 100 Deltagere. Saa vel under som efter Maaltidet herskede den hjærteligste Stemning. Talerne fulgte Slag i Slag. Men det maa nemlig bemærkes, at over Halvdelen at de tilstedeværende Lærere var forhenværende Elever. Man opfriskede gamle Minder. Skaaler udbragtes for Forstanderen, »Borgen«, Formanden osv. Et Telegram afsendtes til den eneste, levende af de gamle Lærere, forhv. Seminarielærer H a n s M o r t e n s e n.
Til Mødet var ogsaa indbudt Mænd og Kvinder udenfor Lærerstanden, nemlig Sogneraads- og Skole kommissionsmedlemmer.
Af saadanne var kun mødt Taarnby Sogneraads populære med 2 Medlemmer af Raadet. Disse hilstes med Begejstring og hyldedes med en for dem i velformede Ord udbragt Skaal.
Efter Festmaaltidet maatte de fleste begive sig til Stationen, skønt Klokken kun var 8, og det var just ikke blide Udtalelser, der faldt om Frederiksundsbanens mærkelige Toggang.
Alt i alt en vellykket Dag, der længe vil mindes af Deltagerne.
Til Mødet var ogsaa indbudt Mænd og Kvinder udenfor Lærerstanden, nemlig Sogneraads- og Skole kommissionsmedlemmer.
Af saadanne var kun mødt Taarnby Sogneraads populære med 2 Medlemmer af Raadet. Disse hilstes med Begejstring og hyldedes med en for dem i velformede Ord udbragt Skaal.
Efter Festmaaltidet maatte de fleste begive sig til Stationen, skønt Klokken kun var 8, og det var just ikke blide Udtalelser, der faldt om Frederiksundsbanens mærkelige Toggang.
Alt i alt en vellykket Dag, der længe vil mindes af Deltagerne.
Phas.
Nr. 143 - Søndag den 27 August 1905 - 3. Aargang
Hvor Tampen
brænder.
--o--
Pryglene i Skolen.
---
Verden er fuld af Modsigelser. Paa samme Tid som Foreningen til Dyrenes Beskyttelse vaager over, at ingen ustraffet gør en Kat Fortræd, gennemfører Lovgivningsmagten gamle Dages Pryglestraffe med Fare for baade Regeringspartiets og Regeringens Sprængning. Og paa det store nordiske Skolemøde forleden var der intet Spørgsmaal, der i den Grad satte Lidenskaberne i Bevægelse, som Spørgsmaalet om Pryglestraffens Anvendelse eller Afskaffelse i Børneskolen. Med fornyet Lidenskabelighed blusser Diskussionen nu op i Dagbladene i Anledning af det lille Uheld i en Feriekoloni af Københavnske Skolebørn paa Sorø Folkehøjskole.
Naar man ser, at Kommuneskole-Lærere, Seminarielærere og andre, der skulde have Forstand paa Børneopdragelse, med stor Iver forsvarer Pryglestraffen i Børneskolen, skulde man næsten tro, at Prygl var en lige saa almindelig daglig Kost i alle Landets Børneskoler som Risengrød, Klipfisk og Æbleskiver Juleaften paa Landet.
Men heldigvis er det ikke saaledes. I danske Børneskoler, offentlige som private, har Pryglestraffen i alt Fald i de sidste 50 Aar spillet en stadig mere og mere indskrænket Rolle.
Naar undtages enkelte Kommuneskoler og nogle faa Lærere og maaske Lærerinder, er sikkert de Prygl der uddeles i Børneskolen uden nævneværdig Betydning.
Man behøver derfor sikkert ikke fra Lærernes Side at diskutere denne Sag med saa stor Hidsighed, thi den Dag er næppe fjern da en Lærer, der prygler Børnene vil være en Umulighed i enhver Skole.
Vi har rigtignok hørt en Københavnsk Kommunelærer paastaa, at man ikke tør afskaffe Lærernes Ret til at prygle Børnene, fordi de 99 af 100 Kommunelærere i København ikke er i Stand til at holde Diseplin i deres Klasser uden at anvende Prygl. Afskaffede man Pryglestraffen maatte man derfor ogsaa afskedige de allerfleste Lærere, og vilde dog ingen bedre kunne faa i deres sted.
Men dette er en meget stor Overdrivelse. Der er naturligvis
en Del ganske unge og uerfarne eller lidet praktiske Lærere, som ikke kender andet Middel en Spankrøret, naar de ikke kan holde Styr paa deres Klasse. Men hvis de ikke havde Lov til at bruge Spanskrøret eller Tampen, skulde de nok lære at holde god Orden paa anden og bedre Maade. Og den enkelte unge Mand eller Kvinde, der muligvis ikke kunne lære det, kunde sikkert undværes i Skolen uden at efterlade sig noget føleligt Savn.
Som vi allerede tidligere skrev i en Artikel om Skolemødet, betragter vi derfor den hidsige Diskussion om Pryglestraffen i Børneskolen som lidt overflødig. Hidsigheden kunde i alt Fald undværes. Men iøvrigt kan det kun gavne, at Opmærksomheden i videste Kredse vækkes for denne Sag. Især maa Forældre jo have et aabent Øre for dette Spørgsmaal. Thi det er dog vist ikke almindeligt at de Sender deres Børn i Skole for at faa dem mørbankede. Selv Forældre, som over for deres Poder mener, at en Revselse ikke var af Vejen, besørger dog hellere selv denne Ting, end de overlader det til en dem som Regel ubekendt Persons Vilkaarlighed.
Men for Resten naar forældrene alvorligt overtænker denne Sag, vil de heller ikke selv anvende Prygl, hvis deres Barn skulde gøre sig fortjent til Straf. En nærmere Paavisning af det urigtige og ufornuftige i anvendelsen af Pryglestraffen paa Børn har vi her ikke Plads til og den er sikkert ogsaa overflødig. Thi Sagen er i sig selv ikke mere indviklet, end at enhver kan gennemtænke den.
Hvis ikke Naturen heldigvis som oftest gik over Optugtelsen, saa Vilde Resultatet af at opdrage Børn med Prygl jo nærmest blive, at Børnene tilbagebetalte opdragerne med samme Mønt naar de blev store og stærke nok dertil. Man har jo før hørt at Skoledrenge har gennempryglet deres Lærer og smidt ham ud af Klassen, men det er nok snart længe siden, det er sket. Derimod er der maaske nok enkelte Lærere, som ved alt for flittig Brug af Spanskrør eller Tamp forbitrer deres eget Liv endnu mere end Børnenes.
Som vi allerede tidligere skrev i en Artikel om Skolemødet, betragter vi derfor den hidsige Diskussion om Pryglestraffen i Børneskolen som lidt overflødig. Hidsigheden kunde i alt Fald undværes. Men iøvrigt kan det kun gavne, at Opmærksomheden i videste Kredse vækkes for denne Sag. Især maa Forældre jo have et aabent Øre for dette Spørgsmaal. Thi det er dog vist ikke almindeligt at de Sender deres Børn i Skole for at faa dem mørbankede. Selv Forældre, som over for deres Poder mener, at en Revselse ikke var af Vejen, besørger dog hellere selv denne Ting, end de overlader det til en dem som Regel ubekendt Persons Vilkaarlighed.
Men for Resten naar forældrene alvorligt overtænker denne Sag, vil de heller ikke selv anvende Prygl, hvis deres Barn skulde gøre sig fortjent til Straf. En nærmere Paavisning af det urigtige og ufornuftige i anvendelsen af Pryglestraffen paa Børn har vi her ikke Plads til og den er sikkert ogsaa overflødig. Thi Sagen er i sig selv ikke mere indviklet, end at enhver kan gennemtænke den.
Hvis ikke Naturen heldigvis som oftest gik over Optugtelsen, saa Vilde Resultatet af at opdrage Børn med Prygl jo nærmest blive, at Børnene tilbagebetalte opdragerne med samme Mønt naar de blev store og stærke nok dertil. Man har jo før hørt at Skoledrenge har gennempryglet deres Lærer og smidt ham ud af Klassen, men det er nok snart længe siden, det er sket. Derimod er der maaske nok enkelte Lærere, som ved alt for flittig Brug af Spanskrør eller Tamp forbitrer deres eget Liv endnu mere end Børnenes.
Nr. 157 - Søndag den 3. December 1905 - 3. Aargang
Skoleforholdene
i
Sundbyerne.
--o--
Ingen Betalingsskole
denne Gang.
---
Som man ved, er der af Grundejerforeningen nedsat et udvalg til at træde i Skranken for en hensigtsmæssigere Ordning af de gamle Skoleforhold i Sundbyerne. Man vil ikke nøjes med de almindelige Kommunale Friskoler, men forlanger i det mindste ên Be talingsskole, en saakaldt »Kroneskole«, hvor Børnene i mindre Grad end i Friskolerne er udsat for den allerdaarligste Paavirkning, ikke at tale om Urenlighed af den værste Art. Udvalget har forjandlet med Skoledirektionen om, at faa den ny Skole, som er under Opførsel i Holmbladsgadekvarteret, gjort til en Skole, hvor Eleven skulde betale 1 Kr. maanedlig. Det havde ogsaa Haab om at faa Skoledirektionen med denne af rent praktiske Grunde ønskede Ordning, idet Skoledirektøren havde udtalt, at saafremt der kunde skaffes en Adresse til Veje med Underskrifter for 300 Børn foruden de 400 der i Forvejen var tegnede for Betalingsskolen, saa skulde deres Ønske ske Fyldest. Adressen sattes i Gang og vandt flere Tilhængere end forlangt, men
da den præsenteredes for Skoledirektøren, svarede denne, at nu var det for sent, nu var Sagen afgjort efter Samraad med de lokale Skoleautoriteter, hvoriblandt Præsten, og man fik saaledes vente til den næste Skole blev bygget, forhaabentlig snart.
At der virkelig er Trang til en Betalingsskole i Sundbyerne, viser jo alene det Faktum, at 300 Børn herfra søger Betalingsskoler udenfor disse Bydele, navnlig paa Christianshavn. Der er saaledes ialt ca. 1000 Børn, som venter paa en Betalingsskole. Og det skulde man synes var tilstrækkeligt. Den Betaling, som de vil yde, er 12.000 Kr. om Aaret, hvad vel nok kan forrente en ret ordentlig Skole.
Dertil kommer, at Forholdene, som de er nu, indirekte skader Sundbyerne, fordi den bedrestillede Middelstandsklasse vægrer sig ved at bo herude af den Grund, at deres Børn derved bliver tvungne til at søge Friskolen eller gaa i Skole i København.
Under disse Omstændigheder bør det Udvalg, som er nedsat, ikke lægge Sagen til Side, men fortsætte med sit Arbejde, og eventuelt ved et Andragende til Københavns Magistrat netop søge at fremskynde en tilfredsstillende Afgørelse.
At der virkelig er Trang til en Betalingsskole i Sundbyerne, viser jo alene det Faktum, at 300 Børn herfra søger Betalingsskoler udenfor disse Bydele, navnlig paa Christianshavn. Der er saaledes ialt ca. 1000 Børn, som venter paa en Betalingsskole. Og det skulde man synes var tilstrækkeligt. Den Betaling, som de vil yde, er 12.000 Kr. om Aaret, hvad vel nok kan forrente en ret ordentlig Skole.
Dertil kommer, at Forholdene, som de er nu, indirekte skader Sundbyerne, fordi den bedrestillede Middelstandsklasse vægrer sig ved at bo herude af den Grund, at deres Børn derved bliver tvungne til at søge Friskolen eller gaa i Skole i København.
Under disse Omstændigheder bør det Udvalg, som er nedsat, ikke lægge Sagen til Side, men fortsætte med sit Arbejde, og eventuelt ved et Andragende til Københavns Magistrat netop søge at fremskynde en tilfredsstillende Afgørelse.
....
Siderne kan helt eller delvis være forbeholdt registrerede brugere.
Registreringen er primært den enkelte brugers beskyttese mod utilsigtet eksponering på www, der i det lukkede forum er begrænset til den registrerede personkreds.
