Mens før den rette fart, den rette flid
blev tvunget frem ved hjælp af ris og ferle,
så er nu glæden som en ædel perle,
der stråler til os gennem dagens slid.

Ved papegøjesnak man ug fik,
det gjaldt om lektien ordret at servere;
men nu forståelse vi skatter mere
og hjælper frem den saglige kritik.

Fra høje piedestal med stentorrøst
holdt læreren de pilte strengt i ave;
i øjenhøjde nu man ser ham trave
imellem pogene med liv og lyst.

En duks med toppoints var dagens helt;
men bag i klassen skuled fukseflokken.
Nu sættes ingen mer i gabestokken:
vi ved, enhver har evner på sit felt.

Og man stod ret med huen i sin hånd,
når voksne ville en med ord beære.
Vi kan lidt ydre former nok undvære,
når blot vi finder samarbejdets ånd.

Man skyndte sig fra skolens slaveri,
så snart den sidste time var til ende.
Nu ser vi børnene tilbage vende
til skak, musik, madlavning, maleri.

I træsko børn med bøger i en rem
kom klaprende, når de i skole skulle.
Nu skrider de med taskerne så fulde,
at bøgerne er ved at sprænge dem.

Ja, hvad er bedst, det gamle eller ny?
En del med suk ser tankefuldt tilbage
og længes mod de »gode, gamle dage«,
mens andre føler bedre tider gry.

I livets lov dog sådan skrevet står:
hver tid må tænke sine egne tanker,
og ingensinde kan vi kaste anker,
i dag er aldrig ganske som i går.

Tak til jer, der ikke virker mere,
glad i dag af jer ser skolen flere,
længe lever blandt os jeres ry!
Tak til jer, der nu med dygtighed
bruger jeres energi og kræfter!
Gid de ny, der éngang følger efter,
arven bærer fremad fjed for fjed!