Amagerbro skole.

I 1991 opstod Amagerfælled Skole som en sammenlægning af Sundbyvester skole og Amagerbro skole, som er opført i begyndelsen af 1900-tallet. Der er 683 elever, fordelt fra BH-klasse til 10. klasse, med 3 spor på de fleste trin.
Som noget specielt har skolen et "10. klasses miljø", med 4-5 spor, hvilket giver specielle muligheder i forhold til udskoling.

Lone Minna Larsen skriver:

Vi var 36 piger i klassen, da jeg startede i 1. klasse i 1950. Det var i filialen til Amagerbro skole i Peter Vedels Gade. Hovedskolen husede de ældste klasser og Filialen 1.-5. klasse. Klasselæreren var Frk. Kongsted, som var meget dygtig og rar.
Desværre var jeg lidt ordblind og hjemme øvede min far lektier med mig dagligt. Han læste alle tekster op til jeg gik i 5. klasse; først da fik jeg knækket læsekoden. Frk. Kongsted satte mig på første række og hjalp mig på alle måder.
Midt i 1. klasse flyttede mine forældre fra Islands Brygge til Tårnby og derfor skiftede jeg skole med oprykning til 2. klasse. Fra en dygtig lærerinde fik jeg en meget ung, usikker, som klarede alle problemer med uddeling af lusinger - her fik jeg de første to i mit liv. Derefter nægtede jeg at gå i skole og efter forhandlinger kom jeg tilbage til Amagerbro skole og Frk. Kongsted.
Mine bedste fag var håndarbejde og gymnastik. Heldigvis hlarede jeg mellemskoleprøven og kom i 1. mellem på hovedskolen. Her fik jeg frk. Kemp, som også var dygtig. Vi fik fysik med en ung nyuddannet lærer, som alle straks sværmede for. Vi fik nu også lært fysik, rigtigt godt endda.
Husgerning husker jeg især, vi var alle udstyret med kappe på håret, forklæde og grydelapper syet i håndarbejde. I geografi havde vi Frk. Roedsted, en meget bestemt og temmelig frygtingydende gammeljomfru; ve den som fejlede i Ruslands floder eller byer, den måtte "gå hjem med et 0 i lommen". Tegne og sanglærerne drev vi gerne til fortvivlelse, måske mest fordi de ikke var så skrappe som reten af lærerne.
At jeg gik i en ren pigeklasse var jeg rigtig glad for; vi havde et godt sammenhold i klassen uden nævneværdig mopning. Efter IV mellem gik mange videre i gymnasiet og resten fortsatte i realen. Jeg tog min eksamen i 1960.
Vi var flere veninder som holdt sammen og jeg husker Vivi, Grete, Vivian, Ida og Vibeke. Vivi var mn sidekammerat og samtidigt min veninde.
På et tidspunkt fik vi tilbudt billetter til Skolescenen og jeg gik hjem med Ida, der serverede ristet brød med honning og te, inden vi sammen gik i teatret. Vi så Kjeld Abels "Melodien der blev væk" og "" Anna Sophie Hedvig".
Da jeg boede 4 kilometer fra skolen cyklede jeg om sommeren og tog bus 31 om vinteren. Hjemme på vejen var vi kun 2 piger og 7-8 drenge, så derfor legede vi for det meste vilde drengelege, enten på vejen eller i haverne.
Dengang skulle piger have en skolekjole og gerne fletninger med en sløjfe i håret, så når jeg kom hjem tog jeg min lillebrors knikers på og gemte fletningerne i en hue så kunne jeg løbe mere frit omkring. Så min verden var delt i skolens pigeklasse og drengelege hjemme.
Mine forædre gik tidligt på arbejde og vækkeuret alene fik min lillebror og jeg op. Sov jeg over mig havde jeg dårlig samvittighed, da der vankede lusinger til lillebror på Tårnby skole - jeg fik bare en eftersidning hvis det skete tre gange.
Når skoleklokken ringede stillede vi op klassevis to og to i skolegården og når vi gik op ad traappen stod viceinspektricen og kontrollerede at alt gik rigtigt til. Engang var der uro i skolegården og jeg husker at skoleinspektøren viste sig i vinduet på 1. sal og i løbet af få øjeblikke var vi dødsstille. Sådan var det dengang. Toiletterne lå i skolegården på en lang række og det skete, at nogen holdt for døren, så man ikke kunne komme ud. At gå i gården i timerne var nærmest uhørt.
At gå til eksamen var et stort pres, især den skriftlige del p.g.a. alle mine stavefejl. Så gik det bedre med det mundtlige. Alligevel var det vemodigt at sige farvel til klassekammeraterne efte 10 år. Det er mit håb, at vi kan mødes igen i 2010 og fejre 50 års dagen sammen.