Østrigsgades Skole


Ny bruger?
Brugernavn:

Adgangskode:

Autologind?

Glemt Logind?

Brug musen til at pege på ord eller billeder, hvor under der kan være gemt uddybende eller forklarende tekst.

En forpostfægtning


eller Østrigsgades skoles forsøg med de musiske fags område som noget
centralt på skolens timeplan. - Forsøg gjort i 1.-5. klasse
[Skoleinspektør Jørgen Haahrs rapport om forsøg med eleverne i 1.klassene fra skoleåret 1960/61]

Ganske uanset vor skoles struktur, de fag vi indlægger, og hvor dybt man nu vil finde det rigtigt at gå i disse enkelte fag, vil aktivitetsprincippet, børnenes medleven og selvvirken, altid være noget bærende i den sunde skole.

Der kan arbejdes efter aktivitetsprincippet inden for alle fagområder, og en­hver lærer har haft lejlighed til at iagttage den glæde og tilfredshed, der lyser ud af børnene, når de har kunnet vise, hvor dygtige de var, og navnlig når de kunne selv.

Når Østrigsgades skole i sit forsøg har ønsket mest muligt at aktivisere bør­nene inden for de musiske fags område, er grunden denne: De musiske fag, de rytmiske fag, »de skønne fag«, eller hvad vi nu ynder at kalde dem - poesien,, musikken, dansen, gymnastikken, dramatikken og de bildende kunstarter - udtryk­ker sig i sprog, der i højere eller ringere grad er fælles for os alle, hvilket eller hvilke af disse sprog, der nu ligger den enkelte nærmest at benytte sig af som udtryksmiddel.

Det ligger nær at antage, at man ved i videst muligt omfang at få lov at benytte sit eget »sprog«, sin egen udtryksform, det, der ligesom bor i en, har en særlig mulighed for gennem sit arbejde ikke blot at løse en opgave tilfredsstillende, men til også at vise sig selv, udløse sin person, hvilket giver os den ganske særlige form for ro og balance, vi alle har oplevet, når det forundtes os.

Tanker som disse er ikke nye, de er ældgamle.

De musiske fag synes særdeles anvendelige i et udløsende skabende arbejde.

De små møder med en glubende appetit på alt det musiske. Hvis vi ikke forstår at give dem efter behov, sætter vi noget i stå hos dem, bremser dem i deres udvikling eller måske drejer dem i en forkert retning.

Det må være vor opgave at benytte børnenes naturlige anlæg for at udtrykke sig på billedsproget (gennem formning), at benytte og pleje deres spontane gøren brug af gebærder, mimik og følelsesbåret talesprog igennem rytmiserede og dra­matiserede udtryksformer, samt at forsøge at bevare deres evner og trang til at synge og til at glæde sig over musik.

At bevare disse børnenes parate evner samt at opøve børnene i brugen af dem vil være et mål i sig selv.

De nævnte områder er ikke blot at betragte som »fag«. Brugen af dem kan fuldt vel anses som værende en undervisningsform, hvilket ikke mindst gælder faget formning. Af oversigten over timeplanerne vil man også se, at formning er tildelt ret mange timer.

Dansk, regning, skrivning samt orienteringsfagene skal ikke på nogen måde tilsidesættes, men de ville være baseret på et naturligere grundlag. hvis vi gjorde de formende og rytmisk dramatiserende fag, barnets egne fag, til grundfagene. Ved en dybere tilknytning til disse vil skolens normale fag få en nærere tilknytning til barnets følelses- og viljesliv.

Vort ønske med forsøget var alvorligt at prøve på at lede en hel række parate evner ind på et socialt og kulturelt positivt spor fra allerførste færd, ikke at lade evner forblive ubrugte, hvilket kan bringe ulemper siden hen, kort og godt under parolen »at smede mens jernet er varmt«, straks fra første klasse at tage børnenes parate evner i brug og lede dem i konstruktiv pædagogisk retning ved at starte ud fra grundfagene formning, sang og musik, rytmik og dramatik og lidt efter lidt - i trit med barnets udvikling - at føje emnerne fra skolens øvrige fagkreds til for ved begyndelsen af 7. skoleår at kunne arbejde efter en differentieret nor­malplan, der så vidt muligt ikke afveg fra den normale.

Og det fik vi omtrent lov til.

I ordet »omtrent« skjuler der sig ikke et gran af surhed. Tværtimod er vi skoledirektionen yderst taknemlig for, at vi fik lov at prøve, og vi kunne kun finde det ganske rimeligt, at man i tilladelsesskrivelsen, underskrevet af forhenværende skoledirektør Olaf Petersen, betingede sig en afrundet undervisning ved slutningen af 5. klasse, således at eleverne havde mulighed for overflytning til 6. a, 6. b eller 6. c i tilfælde af deling. Vi mener at have honoreret dette krav på forsvarlig måde.

En hjertelig tak skal også bringes vor nuværende skoledirektør, mag. art. Kr. Thomsen Jensen og vor viceskoledirektør fru Philippa Hanssen for beredvillig hjælpsomhed og støtte undervejs. En tak skal endvidere bringes cand. psyk. Svend Aage Nielsen, Forcensuren, der trods stor travlhed af sin fritid ville afse tid til at hjælpe os med visse beregninger, og forskningsleder cand. psyk. Carl-Einar Jørgensen, der gennem årene har assisteret forsøgets sekretær, kommunelærer, skole­psykolog G. Kjær Rasmussen.

Den varmeste tak skal dog lyde til børnenes forældre. Uden nogen som helst garanti for et heldigt udfald af forsøget gik de med, stolende på vor vilje til at gøre vort bedste og på vort løfte om at spænde fra, hvis det viste sig at være nødvendigt. Forældrene indvilligede endvidere i at møde op til eventuelt mange forældremøder. At det så kunne indskrænke sig til de for en klasse normale under­streger kun, at det hele blev en ret ukompliceret historie. - Vi mener selv, bør­nene har haft fem gode år, og håber, forældrene fornemmer det samme. Tak for årene og tak, at vi skal fortsætte sammen.

Om selve forsøgets gang

Østrigsgades skole startede 1960 med fire 1. klasser. De to, klasserne u og v. blev forsøgsklasser. Forsøgsmæssigt set ville det have været helt korrekt, hvis vi af bunken af tilmeldte børn tilfældigt havde trukket elever ud til de fire klasser. Imidlertid turde vi ikke gå i gang med et forsøg, der blandt andet skulle »koste« cirka 800 timer, alene taget fra fagene dansk og regning, uden at have interesse­rede forældre med. Vi håbede ved planlæggelsen på i hvert fald at kunne danne en klasse, men i løbet af få dage fik vi med lethed to. Længere kunne vi af praktiske grunde ikke strække os. At vort forsøg således er »belastet« med i for­søget interesserede forældre kan ikke benægtes. At de to klassers elever imidlertid intelligensmæssigt må kunne betragtes som et normalt udsnit af startårets små rekrutter skulle fremgå af følgende fremstilling.



For at få et overblik over intelligensfordelingen i klasse u-v og i klasse x-y er ovenstående søjle­diagrammer lavet. Det ses her, at der i klasse u-v var en spredning i intelligens fra IK 85 til IK 150, mens der i klasse x-y var en spredning fra IK 90 til IK 150. Middeltallet, d.v.s.. gen­nemsnitsintelligensen er i klasse u-v 119, mens den i klasse x-y er 116. Alt i alt må det konklu­ deres, at der ikke er væsentlige forskelle i intelligens mellem de to grupper af elever.

Materialemæssigt, lokalemæssigt og skemamæssigt har forsøgsklasserne ikke haft særlige fordele. Af de lærere, der har undervist i klasserne, var nogle direkte interesserede i forsøgets gennemførelse, aldre erklærede sig villige til at gå med og har med glæde udført arbejdet.

Hvad vi var enige om, ilden vi begyndte: Der skulle ikke i dansk, regning og orienteringsfagene undervises efter logen bestemt recept, enhver måtte frit undervise på sin egen facon. Kul ville det være naturligt at lade de forskellige fag samarbejde, lår lejlighed gaves. Trods det beskårede altal timer i visse fag, navnlig dansk og regning, måtte intet forceres. Der skulle arbejdes normalt roligt­- Endelig måtte det respekteres, at ikke alle børn kan lå det samme på samme tid. - Selv om det ville være naturligt, for eksempel i dansktimen, at benytte sig af dramatisering, skulle en egentlig time i dramatik først ildlægges i skemaet, når der i passende tid var arbejdet med de enkelte former for udtryk, de enkelte »sprog«.

Af læreren i formning og rytmik kræves der naturligvis nogen indsigt i disse særlige fag, dog ikke mere end hvad enhver interesseret formodentlig vil kunne tilegne sig gennem seminariets undervisning eller på kursus_ Af de andre lærere krævedes iltet særligt. I øvrigt: hvad der ikke kan præsteres af en »almindelig« børneskolelærer med del almindelige uddannelse. vil næppe have nogen praktisk betydning i skolen.

Af følgende skema vil det fremgå, at forsøgsklasserne har haft én fordel frem for parellelklasserne: de har været lukkede klasser.



Den næste opstilling viser det samlede antal til- og fraflytninger. hver enkelt af de fire 5. klasser har været ude for i løbet af årene. Endvidere hvor mange af de oprindelig tilmeldte elever, der var tilbage i klasserne ved slutningen af femte skoleår.

 tilflytningerfraflytningerOprindelige
eleverer
tilbage
u-klassen: 01023
v-klassen: 0 725
x-klassen:132017*)
y-klassen: 61519
*) Da en vendte tilbage nogle år senere.

Det fremgår tydeligt, at forsøgsklasserne u og v har levet ret roligt, medens x og y klasserne har haft en mere urolig tilværelse. Kun de kunne modtage til­flyttere til distriktet.

At den megen bevægelse gennem x og y klassernes fem år desværre ikke af­viger væsentligt for det for vor skole normale vil fremgå af den næste oversigt for tilsvarende bevægelser i løbet af fem år for f. eks. prøveklasserne 1959 - før­ste år man havde de vejledende prøver - og for prøveklasserne 1963 og 1964 - de to år forud for forsøgsklassernes prøveår.

1959. Seks 5. klasser.

A starttal 33 Afg. Fra kl. 16 tilg. 10 sluttal 27 genn.snitskvotient Pr. 31/1 29.4
B - 32 - - - 18 - 12 - 26 - - - 28.6
C - 32 - - - 19 - 13 - 26 - - - 28,6
D - 32 - - - 8

- 4 - 28 - - - 30,4
E - 32 - - - 14 - 11 - 29 - - - 30.4
F - 34 - - - 26 - 14 - 22 - - - 28.4

 
1963. Fem 5. klasser.
A starttal 32 Afg.

Fra

kl.

17 tilg. 12 sluttal 27 genn.snitskvotient Pr. 31/1 29,0
B - 33 - - - 18 - 11 - 26 - - - 28.8
C - 33 - - - 10 - 8 - 31 - - - 31,2
D - 33 - - - 16 - 9 - 26 - - - 29.2

E - 32 - - - 10 - 6 - 28 - - - 30,0
 

1964. Fire 5. klasser.

A starttal 31 Afg. Fra kl. 6 tilg. 5 sluttal 30 genn.snitskvotient Pr. 31/1 29,8
B - 30 - - - 11 - 7 - 26 - - - 28,6
C - 32 - - - 20 - 12 - 24 - - - 26,8
D - 30 - - - 11 - 7 - 26 - - - 28,4

Den megen udskiften af elever ligger først og fremmest i dette, at ret mange familier fra vort distrikt flytter til omegnskommunerne, og at nye familier rykker ind, ofte for kortere tid.

Af de noget ulige vilkår, under hvilke de to grupper af klasser, forsøgsklas­serne og de to parallelklasser, har levet, vil man tydeligt kunne forstå, at x og y klasserne ikke kan bruges som kontrolklasser i forsøget. Dermed være ikke sagt, at de mange forskelligartede prøver, der i løbet af årene er taget med såvel u og v som med x og y børnene, er uden værdi. De har vist flere interessante ting, brugbare først og fremmest i en anden sammenhæng. Som målestok for forsøgs­klassernes kunnen i fagene dansk og regning ved dette års vejledende prøver må man altså finde et andet sammenligningsgrundlag. En sammenligning med, hvad vor egen skole i gennemsnit har præsteret ved de vejledende prøver gennem årene, vil være det rette.
Først bringes dog en sammenligning mellem forsøgsklassernes timetal og normalklassernes og nogle kommentarer i forbindelse dermed.

En opgørelse af fagenes timetal de første fem skoleår i normalklasser og for vore
to forsøgsklasser. Der er regnet med et skoleår på 40 uger.


Dansk (skrivning) og regning
Begge fag har i forsøgsklasserne været henlagt til klasselæreren

1. klasse
Dansk i normalklasser: 10 timer ugentlig, i alt 400 timer
Regning i normalklasser: 5 timer ugentlig, i alt 200 timer600 timer
Dansk/regning i forsøgsklasser: 6 timer ugentlig240 timer
Antal timer færre i forsøgsklasserne360 timer

2. klasse
Dansk i normalklasser: 12 timer ugentlig, i alt 480 timer
Regning i normalklasser: 5 timer ugentlig, i alt 200 timer680 timer
Dansk/regning i forsøgsklasser: 12 timer ugentlig480 timer
Antal timer færre i forsøgsklasserne200 timer
På dette klassetrin har forsøgsklasserne haft en deletime mindre end normal­klasserne, men kun på dette.

3. klasse
Dansk i normalklasser: 10 timer ugentlig, i alt 400 timer
Regning i normalklasser: 5 timer ugentlig, i alt 200 timer600 timer
Danskregning i forsøgsklasser: 12 timer ugentlig480 timer
Antal timer færre i forsøgsklasserne120 timer

4. klasse
Dansk i normalklasser: 10 timer ugentlig, i alt 400 timer
Regning i normalklasser: 5 timer ugentlig, i alt 200 timer600 timer
Dansk/regning i forsøgsklasser: 14 timer ugentlig560 timer
Antal timer færre i forsøgsklasserne40 timer

5. klasse
Dansk i normalklasser: 10 timer ugentlig, i alt 400 timer
Regning i normalklasser: 5 timer ugentlig, i alt 200 timer600 timer
Dansk/regning i forsøgsklasser: 14 timer ugentlig560 timer
Antal timer færre i forsøgsklasserne40 timer

Dansk (skrivning)/regning antal færre timer i forsøgsklasserne. i alt 760 timer

Øvrige fag
1. klasse
Kristendomskundskabi normalklasser1 time
i forsøgsklasser0 timer
I den ene forsøgsklasse er bibelske emner behandlet af klasselæreren.
I den anden forsøgsklasse er bibelske emner behandlet af formningslæreren.
Også sangtimen har givet sit bidrag.
Legemsøvelseri normalklasser0 timer
i forsøgsklasser (bevægelse, rytme, leg)6 timer
Sangi normalklasser1 time
i forsøgsklasser3 timer
Formningi normalklasser1 time
i forsøgsklasser3 timer
Håndarbejdei normalklasser2 timer
i forsøgsklasser (se formning)0 timer

2. klasse
Kristendomskundskabi normalklasser1 time
i forsøgsklasser,(i øvrigt som i 1. klasse)0 timer
Legemsøvelseri normalklasser2 timer
i forsøgsklasser (bevægelse. rytme, leg)5 timer
Sangi normalklasser1 time
i forsøgsklasser2 timer
Formningi normalklasser1 time
i forsøgsklasser5 timer
Håndarbejdei normalklasser2 timer
i forsøgsklasser, (dog se formning)0 timer

3. klasse
Kristendomskundskabi normalklasser2 timer
i forsøgsklasser1 time
Salmegennemgang henlagt til sangtimen. I øvrigt som i 1. kl.
Historiei normalklasser1 time
i forsøgsklasser1 time
Geografii normalklasser1 time
Biologii normalklasser1 time
Geografi biologii forsøgsklasser (÷ 40 timer)1 time
Legemsøvelseri normalklasser2 timer
i forsøgsklasser (bevægelse, rytme, leg)5 timer
Sangi normalklasser1 time
i forsøgsklasser2 timer
Formningi normalklasser, drenge3 timer
piger1 time
i forsøgsklasser (drenge og piger sammen)4 timer
Håndarbejdei normalklasser2 timer
i forsøgsklasser (dog se formning)0 timer

4. klasse
Kristendomskundskabi normalklasser 2 timer
i forsøgsklasser* 1 time
Historiei normalklasser 2 timer
i forsøgsklasser 2 timer
Geografii normalklasser 2 timer
Biologii normalklasser 2 timer
Geografi/biologii forsøgsklasser (÷ 40 timer)3 timer
Dramatiki forsøgsklasser 1 time
Legemsøvelseri normalklasser 2 timer
i forsøgsklasser (drenge og piger hver for sig)2 timer
i forsøgsklasser (drenge og piger sammen - rytme)1 time
Sangi normalklasser 2 timer
i forsøgsklasser 2 timer
* I 4. og 5. klasse er der, som på de tidligere trin, i sangtimen lagt vægt på for­ståelsen af salmeteksterne.
i normalklasser
Formningi normalklasser drenge 3 timer
i normalklasser piger 1 time
i forsøgsklasser drenge 4 timer
i forsøgsklasser piger 3 timer
Håndarbejdei normalklasser, piger 2 timer
i forsøgsklasser (ren teknisk syning), piger 1 time

5. klasse
Kristendomskundskabi normalklasser 2 timer
i forsøgsklasser 1 time
Historiei normalklasser 2 timer
Geografii normalklasser 2 timer
i forsøgsklasser 2 timer
Biologii normalklasser 2 timer
i forsøgsklasser 2 timer
Dramatiki normalklasser 0 timer
i forsøgsklasser 1 time
Legemsøvelseri normalklasser drenge 3 timer
i normalklasser piger 2 timer
i forsøgsklasser drenge 3 timer
i forsøgsklasser piger 2 timer
Sangi normalklasser 2 timer
i forsøgsklasser 2 timer
Formningi normalklasser 1 time
i forsøgsklasser 2 timer
Håndarbejdei normalklasser drenge0 timer
i normalklasser piger 3 timer
i forsøgsklasser drenge 0 timer
i forsøgsklasser piger 3 timer
Sløjdi normalklasser drenge 2 timer
i normalklasser piger 0 timer
i forsøgsklasser drenge 2 timer
i forsøgsklasser piger 0 timer


Musikundervisningen har også i forsøgsklasserne ligget uden for den egent­lige undervisningstid, og der er undervist en time ugentlig. Samtlige elever begyndte blokfløjteundervisning i 2. klasse, og den betragtedes som obligatorisk. Efter 2. klasse var det naturligt at fritage nogle af børnene for blokfløjte. men vi slap dem ikke, før de også havde forsøgt sig på et rent rytmehold. Enkelte tog igen fat på fløjten, flere gled helt ud. Musikken var givet ikke deres område. Ret mange elever holdt dog ved og nåede frem til et pænt resultat.

Musikundervisningen måtte desværre lide under dette, at vi et par gange, blandt andet på grund af bortrejse, måtte skifte heste (lærere) midt i vadestedet.

Sang- og musikundervisningen støttede naturligt hinanden. I sangtimen blev der foruden indøvelse af melodier lagt vægt på den almindelige nodelære, så børnene havde redskaberne til et elementært skabende arbejde.

Oversigt over prøver, der er foretaget i 1.-5. klasse (u, v, x og y)

Før skolegangens begyndelse
Prøver i: 1) skolemodenhed, 2) prøver i regning, læsning og skrivning ved skolegangens begyndelse.
1. klasse. Prøver i: 1) intelligens (Binet-Simon og Dearborn), 2) højtlæsning.
2. klasse. Prøver i: 1) højtlæsning, 2) addition.
3. klasse. Prøver i: 1) højtlæsning, 2) diktat. 3) addition. 41 subtraktion. 5) multiplikation.
4. og 5. klasse.
Prøver i: 1) højtlæsning, 21 stillelæsning, 3) orddiktat. 4) addition. 5) sub­traktion, 6) multiplikation, 7) division.
Af ovennævnte prøver er standpunktsprøverne foretaget to gange om året no­vember og maj) undtagen i 5. klasse, hvor maj-prøven er udgået til fordel for de vejledende prøver for 5. klasse.

De to forsøgsklasser har forvaltet de timer, de måtte anvende
til dansk og regning, således:

Første forsøgsklasse
1. klasse 6 ugentlige timerFra august-marts er alle timerne brugt til dansk. - Fra april til maj er 5 ti­mer brugt til regning og 1 time til dansk, og fra 1. juni til sommerferien er 3 timer brugt til dansk og 3 timer til regning.
2. klasse 12 ugentlige timerDeraf er 9 timer brugt til dansk og 3 timer til regning.
3. klasse 12 ugentlige timerDeraf er 8 timer brugt til dansk og 4 timer til regning.
4. og 5. klasse 14 ugentlige timerDeraf er 9 timer brugt til dansk og 5 timer til regning.
Anden forsøgsklasse
1. klasse 6 ugentlige timerDeraf er 4 timer brugt til dansk og 2 timer til regning.
2. klasse 12 ugentlige timerDeraf 8 timer til dansk og 4 timer til regning.
3. klasse 12 ugentlige timerDeraf 8 timer til dansk og 4 timer til regning.
4. og 5. klasse 14 ugentlige timerDeraf 9 timer til dansk og 5 timer til regning.

Karaktergivning i forsøgsklasserne: Der er givet årskarakterer i 3., 4. og 5. klasse.

Forsøgsklasserne har deltaget i årsprøver i lighed med de øvrige 5. klasser.

I dansk er der undervist af fru Regitze Sieck Hansen og hr. G. Kjær Rasmus­sen, i regning af de samme, i formning af hr. Richard Sneum, i håndarbejde af hr. Sneum og fru Birthe Ottosson, i sang af fru Karen Bie og hr. Jørgen Haahr, i legemsøvelser (bevægelse og rytmik) af fru Ottosson, (gymnastik) fru Ottosson og hr. Dan Ohland-Andersen, i kristendomskundskab af fru Bie og hr. Sneum, jfr. endvidere side 12 og 13, i historie af hr. Sneum, i geografi af fru Bie og hr. Sneum, i biologi af fru Bie og hr. Sneum, i sløjd af hr. Heinrichsen og i dramatik af fru Bie og hr. Haahr.

I musik er undervist af fru Birgit Eriksen, fru Inge Daub Olesen, frk. Kirsten Jørgensen, fru Inga Axbøll, fru Bodil Holck, hr. Erling Jensen og hr. Børge Lar­sen.

De mange lærere, der har medvirket ved arbejdet, hver med sin indsats, bringes en hjertelig tak, en tak, der i ikke mindre grad skal rettes til den gruppe lærere, der under arbejdet i parallelklasserne måtte være ene om at modtage til­flyttende elever.

Er vort forsøg så lykkedes? Visse af de værdier, som vi mener at have givet børnene, er umålelige. Vi synes selv, at det i højere grad end vanligt er lykkedes at bevare og udvikle den enkeltes anlæg og personlige særpræg. Og hvis dette er sandt, håber vi, at den megen omgang med de musiske fag har skabt et fundament, der kan sikre, at børnene også i den kommende tid vil få let ved at finde frem til deres personlige udtryksform og opnå den tilfredshed, dette medfører.

Noget mere håndgribeligt viser sig i de følgende diagrammer. Den vandrette streg viser skolens gennemsnitsniveau for diktat, genfortælling og regning ved de

vejledende prøver i årene 1959 til 64. Ind i disse diagrammer er forsøgsklasserne anbragt visende de resultater, de opnåede ved de vejledende prøver i 1965. De to små ringe yderst til højre er forsøgsklassernes. Man vil heraf kunne læse, at vi i diktat og den ene regneprøve ligger knap så pænt, medens vi i de øvrige prøver ligger pænt, endvidere at vi i dansk-området og regne-området. hver for sig taget som et hele, ligger ganske tilfredsstillende trods det store indhug i dansk- og regnetimer­nes antal.

Noget synes at tyde på, at der i hvert fald på de lavere klassetrin vil kunne tages et antal timer fra dansk-regning til de musiske fag.

Vi er dog fuldstændig klar over, at vort forsøg - alt taget i betragtning - kun kan være et fingerpeg, men vel et kraftigt.

Vi mener i øvrigt, at vort forsøg med denne undervisningsform - vejen gen­nem de musiske fag - må være i pagt med den videre udbygning af de tanker. der gør sig gældende i den ny skolelov.

Jørgen Haahr

OCR-scannet og digitaliseret fra "Meddelelser om skoleåret 1964-65 samt skema over årsafslutningen"

Registrerede brugere kan hente rapporten i pdf-format.



Siderne kan helt eller delvis være forbeholdt registrerede brugere.

Registreringen er primært den enkelte brugers beskyttese mod utilsigtet eksponering på www, der i det lukkede forum er begrænset til den registrerede personkreds.

Ansøg om at blive bruger!



Logo image
Nogle sider ses bedst med 1024 pixels vinduesbredde.
© 2003, 2017- Webredaktionen Skolekammeraten
forpost er redigeret den 01.03.2007,
og er i alt hentet 537 gange af 283 brugere (16%).